Afgiften væk tak!
Af Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti
Fiskerne i Gilleleje er hårdt presset, ikke kun når det gælder de områder de ikke må fiske i, men også stigende priser på brændstof.
Det er en stor udgift for fiskerne, og efterhånden må man spørge sig selv om hvormeget fiskerne skal igennem før de trækker stikket?
Først med øget overvågning med kamera på alle både, derefter øget fokus på at få lukket flere områder i Kattegat, havvindmøller som ønskes etableret i de åbne fiskeområder, samt stigende brændstof priser.
Jeg forstå godt fiskerne ikke er tilfredse, og slet ikke når et bredt flertal af Folketinget lige har vedtaget en hjælpepakke som ikke hjælper det danske erhvervsliv, ej heller fiskerne!
Dansk Folkeparti foreslog at afgifter på brændstof skulle væk, dette blev ikke imødekommet fra de øvrige partier. Derfor er Dansk Folkeparti heller ikke med i denne aftale.
Bekymringen er virkelig blevet styrket, særligt over at svenskerne har fjernet afgiften for brændstof til bl.a. fiskerne. Hvis først fiskerne vælger at sejle til svenske havne, så er det helt slut med en aktiv fiskerihavn i Gilleleje.
Jeg vil gerne takke partiformand Morten Messerschmidt (DF) for at deltage i mødet med fiskerne på Gilleleje Havn sidste uge, hvor det var tydeligt at fiskerne ikke længere vil finde sig i at blive glemt, det gælder både af den nuværende og tidligere regeringer, hvor ingen ministre har taget fiskerierhvervet seriøst.
Kommentarer