112

Brand torsdag aften på Rugvænget i Allerød

Fotos: Presse-fotos.dk

Torsdag aften ved 21-tiden fik Nordsjællands Brandvæsen en melding om en brand på villavejen Rugvænget 36 i Allerød.

Beredskabet og Nordsjællands Politi var hurtigt tilstede og kunne konstatere, at et skur stod i flammer.
– Der har været ild i et skur på adressen. Vi er stadig i gang derude, men det er ved at være slukket, fortæller vagtchef hos Nordsjællands Politi, Mikkel Lyberg, lidt efter klokken 22.00.

Beredskabet er fortsat tilstede og den endelige konklusion omkring skader ligger endnu ikke fast og det er for tidligt at sige noget om brandårsagen.

Vagtchefen oplyser samtidig, at der ikke er sket personskade under branden.

Fotos: Presse-fotos.dk

 

Kommentarer