Regeringen løftede i går aftes sløret for, hvordan Danmark skal nå en firdobling af grøn energi frem mod 2030. Fremgangsmåden indikerer kraftig statsstyring og hensynet til lokalbefolkningen virker fraværende. Det er dybt kritisabelt, siger landdistriktsformanden.

Der har været adskillige opfordringer til regeringen fra Landdistrikternes Fællesråd om at sikre lokal medindflydelse og kompensation i forbindelse med en flerdobling af vindmøller og solceller frem mod 2030. Indenrigs- og boligministeren præsenterede i går aftes de overordnede planer for, hvordan man vil gribe den ambitiøse målsætning an ved blandt andet at udpege 10-15 områder i landet, hvor større projekter med vindmøller og solceller kan placeres. Udmeldingen smager dog som en tynd kop te ifølge Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard:

– I den sparsomme mængde information, vi har på nuværende tidspunkt, kan de lokalområder, som kommer til at blive nabo til store vindmølle- og solcelle-anlæg, ikke se frem til lokal kapital, som i større stil kan udvikle deres lokalområde. De tidligere meldinger om lidt ekstra i landdistriktspuljen er nærmest at gøre grin med borgerne i landdistrikterne, som skal leve med store gener i forbindelse med den grønne omstilling. I stedet bliver der lagt vægt på, at klagesagerne behandles hurtigere. Det bekymrer mig dybt.

Landdistriktsformanden fortsætter:

– I Landdistrikternes Fællesråd går vi 100% ind for den grønne omstilling. Skal vi nå en firdobling af solceller og vindmøller, er det afgørende, at fokus på lokalområderne gennemsyrer processen. Ellers vil projekterne, som vi har set det gang på gang, drukne i stor borgermodstand. En god og ordentlig borgerproces med større inddragelse af borgerne i den politiske proces, i forbindelse med myndighedsprocessen og under planlægningen er meget vigtig. Og så er der behov for betydningsfulde gevinster for hele lokalsamfund, ellers risikerer sammenhængskraften for alvor at gå fløjten.

Regeringen foreslår, foruden at nedbringe klagesagsbehandlingstiden til seks måneder og udpege bestemte områder til opsætning af solceller og vindmøller i stor stil, at afskaffe vindmølleloftet, som bestemmer, at der i 2040 maksimalt må stå 1.850 vindmøller på land. Desuden lægger de op til at gøre det muligt at opsætte solceller og vindmøller i herregårdslandskaber samt oprette et rejsehold af eksperter, der kan hjælpe kommunerne med at planlægge projekterne.

– Det er helt afgørende, at regeringen sikrer en model for det lokale ejerskab, som giver incitamenter for borgerne i landdistrikterne og dermed lokal opbakning. Men der i det, vi har set, ikke udsigt til garanteret mulighed for lokalt ejerskab af energianlæg som vindmøller og solceller, og der er ikke forslag om omplacering af boliger i det åbne land, så man undgår affolkning og i stedet skaber mulighed for ny bosætning i lokalområderne længere væk fra energianlæggene, tilføjer Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd vil overfor Folketinget og regeringen appellere til, at man ser den grønne omstilling som en ny udviklingsmulighed for landdistrikterne. I stedet for at spise landdistriktsborgerne af med brødkrummer og forsøge at skabe accept af store energianlæg under store protester, burde målet være en ordentlig behandling af lokalsamfundene og de nærmeste naboer. Dertil ville man kunne indfri et stort potentiale i landdistrikterne med et fokus på at skabe nye arbejdspladser i udviklingen af power-to-x samt sikre nye grønne uddannelser, der hvor den grønne omstilling for alvor kommer til at ske.