112

Maskeret mand løb efter cyklende dreng

Klokken 19.18 blev det på vegne af en 10-årig dreng anmeldt, at han omkring et kvarter tidligere var kommet cyklende ad Kvædevej, da en maskeret mand pludselig hoppede ud foran ham. Drengen undveg manden og cyklede hurtigt af sted, mens manden løb efter ham. Efterfølgende observerede drengen, at manden blev samlet op af en sort varebil. Patruljer kørte til stedet for at lede efter manden og varebilen, og der blev med hunde gået spor i området. Det var dog ikke muligt at udfinde den maskerede mand. 

Manden beskrives som: 170-180 cm, muskuløs/kraftig af bygning. Iført sort tøj, tætsiddende bukser, handske på venstre hånd og sort elefanthue. 

Kommentarer