Debat og politik

Rewilding er en vildfarelse

Af Mette Thiesen, NyeBorgerlige

Medlem af Folketinget, Nordsjællands Storkreds

Med konceptet rewilding, som et flertal i Folketinget desværre har vedtaget, gives der desværre lov til at dispensere fra dele af dyrevelfærdsloven i de kommende naturnationalparker her i Nordsjælland.

I Nye Borgerlige er vi stærke forkæmpere for vores naturværdier, for det danske landskab, som vi har fået i arv, skal vi passe på. Det er værdier, som ikke skal være underlagt modens luner eller tilfældige påhit i ministerier og styrelser.

Der er som sådan ikke noget galt med nationalparker og tværkommunale naturparker, for de kan være med til at bevare den særegne landskaber, natur og kulturhistoriske værdier. Men høje hegn, som er filosofien bag rewilding, er uacceptabelt.

For det er helt forkert at hegne naturen ind, så mennesker lukkes ude og dyrene inde. Dyrene lider af sult, og danskerne berøves muligheden for at færdes i den natur, som giver os glæde og værdi.

Jeg og Nye Borgerlige forsætter kampen IMOD rewilding og dyremishandling og FOR dyrevelfærd og natur – både nationalt og lokalt.

Af: Mette Thiesen, medlem af Folketinget, Nye Borgerlige

Kommentarer