112

Tabte sutten og slingrede

En borger kontaktede søndag eftermiddag klokken 13.15 politiet og fortalte, at en medtrafikant kørte meget usikkert og slingrede mellem kørebanerne på Hillerødmotorvejen. 

En patrulje kørte afsted og fandt den slingrende bil. Her forklarede føreren, en 28-årig mand fra Frederiksberg, at hans lille datter havde tabt sutten og, han var kommet til at slingre med bilen, da han forsøgte at finde sutten til hende igen. 

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man koncentrerer sig om selve kørslen, når man kører bil, og ikke laver alle mulige andre ting, da uopmærksomhed kan føre til trafikulykker.

Kommentarer